|
|
|
Nyheder vil fremover komme på facebook18-09-2016 Det er svært at finde tid til både at opdatere facebook, hjemmeside og få hverdagen til at hænge sammen. Derfor vil nyheder fremover være at finde på facebooksiden. Her kan du følge med i de nyeste tiltag samt den almindelig dagligdag. Solero flytter hjem01-04-2016 Efter 5 skønne måneder på Grønagergaard går turen nu hjem til JJ Dressage.
Foråret er kommet og jeg glæder mig meget til at fortsætte træningen hjemme igen.
I år skal to unge da også tilrides og Solero skal træning i en masse miljøtræning, så der bliver masser at se til i år! Brogaarden inviterer til Herning Hingsteshow25-03-2016 Stor tak til Brogaarden for i år at have inviteret med til Herning Higsteshow. Hvert år er en oplevelse og denne var bestemt også en.
Det har været en weekend i godt selskab med en masse god ridning. Nævnes skal Charlottes insats ved ungheste championatet og Claus Toftegaard og Ditte Youngs clinic. Begge meget inspirerende.
Ser allerede frem til næste år! Ideer til sommerkursus 201628-02-2016 Jeg har de sidste 2 år holdt et sommerkursus med stor succes. Første år med fokus på grundridning og hjælperne, året efter på programridning, hvor vi også havde en dommer ude at dømme.
Denne gang er jeg ikke lige så skråsikker på, hvilket fokus kurset skal have, derfor modtager jeg meget gerne ideer, hvis man har ønsker. Jeg har allerede modtaget en masse, men man kan aldrig få for mange!
Skriv en mail eller sms til mig eller deltag i debatten på facebook :-) Ferierytter hos Dufour Dressage15-02-2016 Forrige sommer tog jeg den beslutning om at få en uddannelse. Det er skønt også at udvide min viden på udstyrsområdet, men dette har desværre betydet, at jeg ikke har haft mulighed for at ride mere end én hest. Det er tydeligt at mærke, at udviklingen går meget langsommere end før. Derfor har jeg grebet chancen, nu hvor jeg har ferie, til at få redet lidt ekstra. Da Cathrine Dufour tilbød mig at komme og hjælpe hende med sine, kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej! Ser frem til en uge med ridning i fokus hos Dufour Dressage samt lidt ekstra undervisning hos Rune på Solero også! Julegaver til eleverne26-12-2015 Så kan jeg endelig afsløre årets julegave til eleverne!
Men først en enorm stor tak til Land og By Dyreklinik, som i år sponsorede disse fantatiske gaver. Jeg er utrolig taknemmelig!
Det er en gave i sig selv, at der nu to år i træk har været et ønske om at sponsorere mig og mine elever!
Vi udarbejdede en lækker fleecetrøje med JJ Dressage Team logo på front og Land og By Dyreklinik logo bag.
Glæden hos eleverne har ikke været til at tage fejl af! Så flot og skøn kvalitet! Her ses trøjen. Så hold øje derude, når I ser sådan en, så ved I, hvor rytteren kommer fra ;-)
Året der gik, 201521-12-2015 Så gik der endnu et år. Det gik stærkt!
Denne gang har fulde fokus dog ikke været på hestene, men også på min arbejdsplads.
Jeg har dog knoklet med at uddanne Solero i løbet af året – og heldigvis med succes. Dog ikke altid på stævnebanerne!
Året startede ud med at vi vinterflyttede Solero, så jeg kunne opretholde min træning, da tiden ikke var til at køre, som vi ellers har gjort de forrige år.
I februar gjorde Solero mig utrolig stolt, da vi sammen vandt vores LB debut med 70 %. En fantastisk start på stævnesæsonen og Solero var helt sikkert i en god udvikling. I starten af året kom også en ny sponsor i teamet. Nemlig Tune Skadeservice. De gjorde det muligt for mig at få den helt rette sadel til Solero, hvilket er dybt taknemmelig for.
I slutningen af februar kunne jeg stolt slutte en fantastisk årrække med min kære Unico, som jeg solgte slut 2014, med at vine championatslisten hos distrikt 3 for hest i C-stævner. En dejligt afslutning på en dejlig tid.
I marts debuterede Solero og jeg i LA, uden den helt store succes. Det var svært at rykke skridtet op og der skulle laves lidt mere for at tjene point i hus, så vi måtte tilbage på træningsbanen.
I maj kom endnu en sponsoraftale i hus. Denne gang var det Mustang International, der ønskede at Ledige undervisningstider01-12-2015 Grundet om-rokering har jeg ledige tider mandag aften og onsdag aften. Jeg har to træner uddannelser (Træner 1 2014, Træner 2 2015) under DRF og DIF, har været ansat som rytter hos Dressurstald Willum Thomsen og selv startet til og med Intermediare I. Jeg går meget op i at uddanne ryttere og ekvipager og ikke bare heste. Balance, koordination, følelse, forståelse og tålmodighed er nogle af nøgleordrene i min undervisning. Du vil indgå i et team af loyale elever på forskellige niveauer og hertil også føre træningsdagbog samt en obligatorisk ryttertest. Alt dette gør, at du og jeg formår at udvikle dig optimalt som rytter. Jeg underviser på alle niveauer på pony samt op til MA på hest. Der undervises med headset. Helst to ekvipager samme sted eller få km. fra min arbejdsplads i Osted.
Elev Lærke Vinther vinder af begge sine klasser ved stævne på RVV15-11-2015 Det er efterhånden et stykke tid siden, en eller flere af mine elever har været ude at repræsentere JJ Dressage, men det tog min elev Lærke Vinther godt og grundigt revance på i dag ved stævnet på Rideklubben Vestervang.
Sammen med hendes dejlige vallak Bryggergårdens Bacardi tog de første pladsen i begge deres klasser.
Hele 71,4 % vandt hun LC1 med og med ny dommer i LC2, kunne hun også tage førstepladsen her med 69,5 %, dog med en anden konkurrent på skamlen også.
Især skridten var lykkedes godt denne gang, som vi har arbejdet rigtig meget på.
Lærke har udviklet sig enormt meget hen over efteråret og rykker med hastige skridt mod LB klasserne. Det er så fedt at se, når en elev virkelig ikke bare får det optimale og maximale ud af den undervisning, man giver, men også formår at bruge det i egen træning og holder sig selv i ørerene. Det gør bare, man rykker, og det må man sige, Lærke har gjort!
Er meget stolt af mit arbejde med denne pige!
Stort tillykke!
Virksomhedssponsorat søges til julegaver til eleverne1 Kommentarer 11-11-2015 Da jeg rigtige gerne igen i år ønsker den mulighed at kunne give mine elever julegaver, søger jeg sponsorer, der kunne være interesseret i at være med i et samarbejde.
Sidste år var jeg så heldig at have et fantastisk samarbejde med min sponsor Beslag Smed Kenn Stærkjær og Brogaarden. Sammen udarbejdede vi flotte t-shirts.
Hvis I kender nogen eller en virksomhed, som kunne have interesse i et samarbejde, så tøv ikke med at skrive. Trøjerne vil blive vist i forskellige klubber og ved forskellige stævner, da min undervisning er rundt på hele Midtsjælland.
Nedenfor ses de flotte trøjer, eleverne fik sidste år
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
>
|
|
|
|
|